Parterapi

Det er en vanskelig øvelse, som vil tage hele jeres liv sammen op til debat. Efter mange års arbejde med parterapi og mange par, vil jeg være tilbøjelig til at sige at jeg har den erfaring der skal til.

Et parforhold i udvikling kan ikke undgå konflikter og magtkampe, og det handler ikke om at undgå konflikterne og magtkampene men om at lære at løse dem på en måde, hvor ingen bliver ydmyget, og begge parter har oplevelsen af at bevare sin personlige integritet.
Et af de helt store problemer er kommunikation. At vi ikke føler eller oplever at vores partner forstår os, og derfor indgår kommunikationstræning meget ofte i en parterapi. At lære at lytte til hvad vores partner vil fortælle os og at lære at fortælle vores partner enkelt og direkte, hvad det er vi har på hjerte.

Gode kommunikationsevner er væsentlige for et godt liv og for et levende og harmonisk samliv. Gode kommunikationsevner kan måske ikke løse jeres problemer, men ingen problemer kan løses uden disse evner.

Parterapien starter altid med en individuel samtale med hver af jer, her præsentere du problemerne og vi får sammen talt om dem, derefter tager vi parterapien hvor at I sammen kommer og fortæller, hvordan I hver især oplever jeres problemer og vanskeligheder i forholdet. Og sammen finder vi så mulige løsninger på problemerne. Nogen gange kan det efterfølgende indebærer at I hver især eller måske den ene i forholdet har brug for en periode med individuel terapi eller coaching.

Parterapi er at tage sig selv og hinanden alvorligt for at sikre, at glæden og kærligheden også fremover kan trives mellem og i jer.

Life Coaching Team Coaching Parterapi Teenager Coaching Life Coaching Personprofilering Om Mig Konakt og Pris